#HHX

Nyt Erasmus+ klimaprojekt på Køge Handelsskole

Af: Karina Anée Købke

Uddannelses- og forskningsministeriet har givet grønt lys til et nyt klimaprojekt, hvor elever og undervisere fra HHX skal samarbejde med partnerskoler i Holland, Tyskland og Spanien om at udarbejde bæredygtige tiltag til deres skoler og lokalområder over de næste to år. 

”I vores internationale afdeling har vi længe arbejdet med at udvikle vores idé til et nyt projekt, der skal så frø til at fremme klima og bæredygtighed på skolerne. Vores projektansøgning er nu godkendt, og vi glæder os til at vores elever og undervisere kan være med til at udarbejde bæredygtige tiltag,” fortæller Tina Biil Eriksen, der er international koordinator på Køge Handelsskole.

I løbet af projektets 2-årige periode kommer udvalgte HHX-elever afsted til partnerskolerne, hvor de skal samarbejde med elever fra de øvrige lande. Afslutningsvis præsenterer eleverne deres arbejde på et klimatopmøde på Køge Handelsskole.

Projektet er finansieret gennem Erasmus+, der er EU’s program for uddannelse.

På billedet ses repræsentanter fra partnerskolerne:

POLITEKNIKA IKASTEGIA TXORIERRI, Bilbao, Spanien

Landstede Groep, Zwolle, Holland

Friedrich-List-Schule, Lübeck, Tyskland

Agnieten College, Zwartsluis, Holland

Inge Jakobsen og Tina Biil Eriksen fra Køge Handelsskole

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du modtager nyt fra os, vil det være fyldt med gode tips og information om vores forskellige uddannelser.