#HHX

Karrieredage

Af: Karina Anée Købke

Vi har haft fornemt besøg af 9 tidligere elever, som delte deres karrierevalg og deres vej videre efter HHX med vores 3.g-elever. Alle har brugt deres HHX-studentereksamen til at forfølge vidt forskellige uddannelsesstier og karriereveje. Det var super givende for vores elever at høre om andre unges drømme og uddannelsesvalg - i øjenhøjde.  

En uddannelse fra Handelsgymnasiet HHX åbner op for et væld af mulige videreuddannelser, og for mange er det svært at vælge, hvilken vej studenterhuen skal føre én ad efter gymnasietiden. Derfor var det en stor gevinst for vores elever, da vores tidligere elever var forbi for at fortælle om deres overvejelser, studier og karrieredrømme.

Peshewa læser Cand. Merc. i International Business and Politics på CBS og drømmer om en karriere som kapitalforvalter.

Freja læser Cand. Merc. i Psykologi på CBS og drømmer om at arbejde som selvstændig erhvervspsykolog.

Michael er ejendomsmægler med et mål om at blive selvstændig.

Victor har læst til Finansøkonom og læser nu Master of Business Administration på CBS. Drømmen er at arbejde som statsautoriseret revisor.

Christoffer læser til Markedsføringsøkonom og drømmer om at blive digital projektleder.

Nicolaj, Simon og Mads Magnus studerer Jura på KU – de drømmer alle om at arbejde som advokater.

Frederik læser Cand. Merc. i Kommunikation på CBS og drømmer om en karriere inden for politisk kommunikation.

Tusind tak til Peshewa, Freja, Michael, Victor, Christoffer, Nicolaj, Simon, Mads Magnus, og Frederik for at I tog jer tid til at vende tilbage til Køge Handelsskole og for at give vores nuværende elever et indblik i jeres inspirerende karriereveje. Læs mere om alle de videregående uddannelser, en studentereksamen fra HHX giver adgang til på Adgangskortet.

Læs også...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du modtager nyt fra os, vil det være fyldt med gode tips og information om vores forskellige uddannelser.